Video : Tipsbladet
Bundesliga

Klublegende er færdig i Dortmund til sommer

Marco Reus forlænger ikke kontrakten i Dortmund, når den udløber til sommer. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Alt godt har en ende. 

Han har set alle sine holdkammerater komme og gå. Nuri Sahin, Mario Götze, Robert Lewandowski, Mats Hummel, osv. Men Marco Reus skulle ingen steder. Han har holdt skansen højt i Dortmund. 

Man kan vist roligt sige, at Marco Reus er født og opvokset i Dortmund, men til sommer må den tidligere tyske landsholdsspiller takke i klubben efter hele 424 kampe i sort og gult. 

Dortmund bekræfter nemlig på sin hjemmeside, at Marco Reus og klubben er blevet enige om ikke at forlænge kontrakten, når den udløber til sommer, hvor knap 30 års samarbejde ophører. 

Marco Reus skiftede nemlig som 6-årig til Dortmunds ungdomsafdeling, hvor han fik sin fodboldopvækst. 

Det kan dog ende med at blive et vaskeægte eventyr for den 34-årige tysker, der står med det ene ben i Champions League-finalen med Dortmund efter at have slået PSG med 1-0 i den første af i alt to semifinaler.