Milliarder på spil: Se det nye Champions League

Champions League har været en enorm succes med gruppespil og knockoutkampe.

Turneringen er gået fra otte klubber ved debuten i 1992/93 til 32, og ideen har været hele tiden været den samme: De største stjerner i Europa og verden kæmper om ét trofæ og æren som verdens velsagtens bedste fodboldhold.

Den ide holder man stadig fast i, men turneringen kommer til at se meget anderledes ud, indtil vi når de sædvanlige ottendedelsfinaler.

Vi har overblikket her og ser på, hvad det nye format kommer til at betyde, og hvordan Champions League kan udvikle sig i fremtiden.

Hvad er den største ændring?
Det er at gruppespillet bliver aflivet og erstattet af én stor liga. Man går fra 32 til 36 hold, og man spiller otte runders ligaspil i stedet for de nuværende gruppespil med seks kampe.

En liga med otte runder og 36 hold? Hvordan fungerer det?
Den nye Champions League er inspireret af den såkaldte schweiziske model, hvor alle hold bliver målt mod hinanden og spiller otte kampe mod hold fra forskellige seedningslag, så alle, på papiret, har et nogenlunde lige svært kampprogram.

Læg mærke til, at det er slut med at møde samme hold ude og hjemme i ligaspillet. Det kommer først i knockoutkampene. Man har otte forskellige modstandere, fire kampe hjemme og ude.

Efter de otte spillerunder går nummer 1 til 8 direkte i ottendedelsfinalerne, mens nummer 9 til 24 spiller 1/16-finaler i februar.

Nummer 9 møder nummer 24, nummer 10 møder nummer 23, og så videre. Og nummer 25 til 36 er ude af Europa for den sæson, der er ikke noget med at snige sig over i Europa League.

36 hold i stedet for 32? Hvem får de ekstra pladser?
Der er en ekstra plads til næste sæsons Champions League til de to lande, der tjener flest europæiske point i den aktuelle sæson. Der er en ekstra plads til nummer fem på UEFA-ranglisten, og så en ekstra plads til en national mester i kvalifikationsfasen, hvor danske hold som regel deltager.

Og pengene?
Dem bliver der flere af. Da UEFA først præsenterede idéen, håbede man på at tjene op mod 40 procent ekstra på medie- og sponsoraftaler.

Som mange nok har set, har UEFA haft problemer for eksempel i Skandinavien med at sælge medierettighederne, og man skar også den oprindelige idé om 10 runder i ligaspillet til otte i stedet (som der også kommer i Europa League, der laves om på samme måde, mens Conference League bliver på seks kampe).

Så der ender nok kun med at være omkring 20 procent større præmiepenge, selv om der kommer 64 ekstra kampe oven i de nuværende 96 gruppespilskampe.

Men altså, vi taler stadig en markant stigning, alt efter hvordan pengene helt nøjagtigt bliver fordelt mellem de 36 klubber – FC København tjener op mod 400 millioner kroner fra UEFA alene i denne sæson.

Det er mange ekstra kampe – hvad betyder det?
Det betyder, at der skal spilles kampe i januar. I tredje og fjerde uge i januar 2025 spilles de afgørende kampe i runde syv og otte, der afgør holdenes skæbne.

Og så spiller 16 hold 1/16-finaler i februar. Det vil lægge ekstra pres på eksempelvis danske deltagere, både i Champions League og Europa League, fordi de skal stå klar tre-fire uger tidligere end i dag og også have trupper, der kan bære det ekstra tryk. Det er trods alt lettere at klare to-fire ekstra kampe, hvis man er Premier League-klub.

Men knockoutkampene er de samme som hidtil?
Jep, fra ottendedelsfinalerne og frem er tingene, som de er i dag. Altså, indtil klubberne og UEFA en dag bestemmer sig for noget andet.

ARTIKLEN FORTSÆTTER LÆNGERE NEDE

Hvorfor laver UEFA om nu?
Det er ikke kun UEFA, der står bag det her.

Nærmest i hele Champions Leagues levetid har der været trusler om piratligaer og storklubber, der synes, der har været for lidt action.

Den her reform var nærmest vedtaget, da 12 storklubber i 2021 forsøgte at skabe Super League, og den giver de store klubber nogle af de ekstra kampe, de gerne vil have, og ikke mindst kampe mod hinanden allerede i første halvdel af turneringen.

Det har de allerstørste klubber ikke haft før, fordi Manchester City, Real Madrid, Bayern München og de andre typisk har været topseedede og derfor ikke trak hinanden i gruppespillet. Nu får hver af de store klubber to kampe mod de andre storklubber.

Så er der selve formatet. Ved at skabe en liga, hvor placeringerne er så vigtige, håber man, at alle stiller med stærkeste hold hele vejen igennem – i teorien er man nødt at give sig hele vejen i ligaspillet, så man får så let en modstander senere som muligt.

Allerede for ti år siden så undertegnede beregninger fra UEFA og topklubberne om, hvor kedelig og forudsigeligt, gruppespillet var blevet, og det er nok ikke forkert, isoleret set.

Om det så sker i virkeligheden er lidt mere usikkert. Hvis en storklub bliver nier eller tier og møder et hold som FC København eller Røde Stjerne, klarer man sig nok i to 1/16-finaler.

Hvilke problemer kan UEFA og klubberne få?
I første omgang: Held og lykke med at forklare den nye struktur.

Selv om man seeder klubberne ud fra UEFA-ranglisten, kan der sagtens være stor forskel ude i virkeligheden på, om man får et nemt eller svært kampprogram.

Held og lykke med at forklare paranoide fans af de spanske storklubber og andre, der ikke stoler på UEFA, at det kampprogram ikke er aftalt spil fra ende til anden. Man sløjfer lodtrækningen og propper bogstavelig talt de 36 klubber ind i en stærk computer, der bliver fuld plade på konspirationsteorierne de første par år.

Gider publikum og seerne se og betale for alt det her? Også om tre år? Og seks?

Der kommer også slagsmål om kampene i januar, der kan stille skandinaviske og østeuropæiske hold elendigt.

Og hvad med transfervinduet i januar? I første omgang må man ikke bruge spillere i kamp 7 og 8, man har hentet i januar, men held og lykke med at forklare en milliardær-ejer, han ikke kan bruge spillere for 400 millioner kroner, han lige har købt.

Endelig kan man tvivle på, hvor stort incitamentet til at stille med stærkeste hold hver gang nu også er. Vil de største klubber virkelig give alt, de har i sig, for at undgå at blive nier?

Og så kan seedningen efter ligaspillet også betyde, at både 1/16- og ottendedelsfinaler bliver kedelige. Man beholder seedningen fra ligaen hele vejen, så nummer ét møder det lavest rangerede hold i hver runde, hvilket minder om slutspillene i de amerikanske ligaer – så der kommer sandsynligvis ingen brag mellem storklubberne før kvartfinaler eller semifinaler.

Og antydede I tidligere, at der kan blive lavet om på turneringen igen i fremtiden?
Jep.
Prøv at huske tilbage til coronaåret. Her lavede UEFA slutspil i Lissabon i kvartfinaler, semifinaler og finale.

Det var selvfølgelig nødtvungent, men UEFA-præsident Aleksandar Ceferin og hans folk har drømt om sådan en mini-slutrunde til at afslutte Champions League.

En anden idé, der nok er mere realistisk, er at lægge finalen i andre dele af verden – USA er det helt oplagte bud sammen med Saudi-Arabien.

Og prøv at lægge mærke til ligastrukturen, hvor man ikke skal møde samme hold ude og hjemme.

Det åbner også for, at man kan lave en 'international serie', igen a la de nordamerikanske sportsligaer, hvor man for eksempel lægger en ekstra spillerunde ind i ligaen, der skal spilles i storbyer rundt om i resten af verden.

I én runde kan FC København og Manchester United spille i Florida og Inter og Paris Saint-Germain i Shanghai, en anden runde kan man spille i Australien og Mexico City, og så videre. Ingen mister hjemmebanefordel, og UEFA og storklubberne får kompetitive kampe i andre dele af verden, hvilket de kommercielle afdelinger ekstremt gerne vil have.

Det er ikke lige det, der kommer først – forbundene i Asien, Nordamerika, Sydamerika og så videre skal sige ja – men modellen med ligaspil gør det langt nemmere at lave sådan nogle nye modeller.

Og så kan den ny turnering også påvirke fodbold på andre måder.

Flere penge vil uundgåeligt give de største klubber og de nationale mestre, der i dag ofte er med, muligheder for at dominere endnu mere.

De ekstra kampe, der kommer i kalenderen sammen med FIFA's nye, udvidede klub-VM fra sommer næste år vil også give et pres på, at man får lov til at have bredere trupper end de nuværende 25.